forside

Knud Wentzel: Min europæiske kanon
– 26 litterære fyrtårne

Det vrimler med kanons her til lands: en litteraturkanon, en bredere kulturkanon, en demokratikanon, en industrikanon, en såkaldt Danmarkskanon (som om de ikke alle sammen var netop dét). De er hver især søsat af en minister og fagligt legitimeret af en fin kommission. Deres emner er danske værdier, til oplysning om vores fortid, til opbyggelse for vores fremtid.
     Hvad med resten af verden; og ikke mindst, hvad med Europa? Også Europas skæbne oplever vi som ’vores’ fortid og fremtid. Også Europa har nogle fælles værdier, lange kulturelle spor, som vi danskere har uklare fornemmelser af, men som kan fortjene en kanon eller to – til oplysning og opbyggelse.
    Her er et forslag til en europæisk litteraturkanon, enestående og provokerende ved at være både søsat, fagligt legitimeret og beskrevet af en enkeltperson.
    Knud Wentzel er dr. phil. og tidligere lektor på Københavns Universitet.

Link til bogens indholdsfortegnelse og forord.

Knud Wentzel
Min europæiske kanon – 26 litterære fyrtårne
153 sider; pris kr. 148

Bogen kan bestilles hos C&K Forlag


Jens Anker Jørgensen: Sagt og skrevet

Jens Anker Jørgensen har været rektor for Helsinge Gymnasium og leder af Esrum Kloster.
     Han har skrevet en række bøger om litteraturhistorie og om klostervæsen. I "Sagt og skrevet" er indholdet mere personligt. Bogen indeholder dels taler, blandt andet translokationstaler og andre taler til gymnasiets elever, dels kulturhistoriske essays og rejsebreve. De enkelte tekster tager udgangspunkt i en given situation. Det kan være afsked med en årgang studenter, synet af en gammel norsk kirkedør eller en vandring i højlandet ved Frascati.
     Jens Anker Jørgensen reflekterer over den aktuelle anledning med både humor og alvor, og uventede perspektiver åbner sig.

Jens Anker Jørgensen
Sagt og skrevet
184 sider; pris kr. 148
ISBN 978-87-996582-1-3

Bestil bogen hos Hver Morgen

forside

forside

Jens Anker Jørgensen og Kaj Lergaard:
Hvad altertavlen fortæller

Altertavlen i Tibirke Kirke i ord og billeder
En bog for børn og voksne

Den middelalderlige altertavle i Tibirke Kirke viser historien om Jesus i en række dramatiske relieffer, som gengives i bogen i store smukke farvefotos. Her kommer de mange detaljer og små sidehistorier til deres ret, og det er spændende at gå på opdagelse i billederne.
     Teksten fortæller hvad billederne forestiller i et enkelt og let fatteligt sprog, så større børn selv kan læse bogen. Mindre børn vil glæde sig over at få bogen læst højt, og læsningen vil give anledning til gode samtaler.
     Altertavlen er mere end 500 år gammel, men den taler stadig til os – både til børn og voksne.

Jens Anker Jørgensen og Kaj Lergaard
Hvad altertavlen fortæller
28 sider; pris kr. 100
ISBN 978-87-996582-0-6

Bestil bogen hos Hver Morgen